Profiltøj som en del af BAUHAUS’ DNA og fællesskab
BAUHAUS Danmark A/S har implementeret en skræddersyet profiltøjsløsning, der sikrer ensartethed, fleksibilitet og en stærk visuel identitet på tværs af varehuse. Løsningen understøtter BAUHAUS’ DNA og skaber både medarbejderstolthed og en professionel fremtoning over for kunderne.
En stærk visuel identitet, der samler medarbejderne
For BAUHAUS er profiltøj mere end blot praktisk arbejdstøj – det er en del af virksomhedens identitet. Det styrker fællesskabet internt og gør medarbejdere let genkendelige for kunderne.
Den nye løsning skaber en rød tråd i medarbejderbeklædningen, hvilket bidrager til en professionel fremtoning og en stærkere teamfølelse.
"Vores medarbejdere skal føle sig godt tilpas i deres arbejdstøj – både funktionelt og æstetisk. Med den nye løsning har vi fundet en balance, hvor tøjet afspejler vores brand og værdier, samtidig med at det sikrer komfort og funktionalitet i hverdagen." – Lone Oldenburg, HR-chef, BAUHAUS Danmark A/S

Ensartethed og fællesskab på tværs af afdelinger
En central ændring i BAUHAUS’ profiltøjsstrategi har været at skabe en ensartet visuel identitet på tværs af afdelinger og varehuse. Tidligere bar medarbejdere forskelligt profiltøj afhængigt af afdelingen, men nu har alle samme arbejdstøj.
"Vi ønskede at sikre, at en kunde altid kan genkende en BAUHAUS-medarbejder, uanset hvilken afdeling de kommer fra. Det giver en bedre kundeoplevelse og gør det lettere at yde god service." – Clara Behrens, Kommunikations- og Employer Branding Specialist, BAUHAUS Danmark A/S
Den fælles profil har ikke kun skabt en ensartet visuel linje, men også styrket sammenholdet. Medarbejderne oplever en stærkere teamfølelse, hvor alle er en del af det samme fællesskab – fra salgsgulvet til varemodtagelsen.

Fleksibel lagerløsning sikrer effektivitet og tryghed
En central del af løsningen har været en fleksibel lagerløsning, der gør det nemt og hurtigt at genbestille arbejdstøj. I en dynamisk detailbranche med løbende tilgang af nye medarbejdere var det vigtigt for BAUHAUS at sikre en løsning, hvor alle hurtigt får det nødvendige arbejdstøj og føler sig som en del af teamet fra første arbejdsdag.
"Det er vigtigt for os, at medarbejderne hurtigt får det rette tøj, så de fra dag ét føler sig som en del af holdet. Med den nye løsning kan vi nemt bestille nye sæt efter behov, uden at skulle have store lagre liggende."
– Lone Oldenburg, HR-chef, BAUHAUS Danmark A/S
Lagerløsningen sikrer desuden en høj leveringssikkerhed, hvilket betyder, at medarbejdere ikke oplever forsinkelser, når de har brug for nyt arbejdstøj.
Lederne går forrest – profiltøj skaber sammenhold
I BAUHAUS handler det om at løfte i fællesskab, og derfor bærer virksomhedens ledere også profiltøjet. Det sender et stærkt signal om sammenhold og understøtter en flad organisationsstruktur, hvor alle arbejder mod samme mål.
"Vores direktører og ledere bærer også profiltøj, og det sender et stærkt signal. Det gør os mere tilgængelige for både kunder og medarbejdere og understøtter vores tilgang om at løfte i flok."
– Lone Oldenburg, HR-chef, BAUHAUS Danmark A/S
For at sikre optimal funktionalitet og komfort blev ledere og nøglepersoner involveret i udvælgelsen af tøjet gennem wear tests. Dette sikrede, at kvalitet, pasform og materialer lever op til de krav, medarbejderne har i en travl arbejdsdag.
Ansvarlighed og langtidsholdbar kvalitet
BAUHAUS har også valgt en profiltøjsløsning, der understøtter virksomhedens fokus på ansvarlighed. Holdbart arbejdstøj af høj kvalitet reducerer behovet for udskiftning, hvilket både er en fordel for økonomien og miljøet.
"Det er vigtigt for os at tage ansvar for vores miljøaftryk. Vi har nu en løsning, hvor vi kan returnere brugt arbejdstøj til genanvendelse, hvilket passer godt ind i vores værdier om kvalitet og ansvarlighed."
– Lone Oldenburg, HR-chef, BAUHAUS Danmark A/S
BAUHAUS har valgt en profiltøjsløsning, der forener funktionalitet og komfort, samtidig med at den understøtter virksomhedens værdier. Dette sikrer en løsning, der skaber værdi for både medarbejdere og forretningen.
Denne ordre er håndteret af vores professionelle forhandler, Orloff Arbejdstøj – en del af ID®’s stærke forhandlernetværk.
Råd til virksomheder, der overvejer profiltøj
BAUHAUS deler deres bedste råd til en stærk profiltøjsløsning:
"Vi føler os trygge med vores leverandør. De har været tålmodige, lyttende og leveret en løsning, der skaber værdi for både medarbejdere og kunder." - Lone Oldenburg, HR-chef, BAUHAUS Danmark A/S
Skal vi hjælpe jer?
At bestille Corporate Wear med profiltryk skal være nemt, enkelt og trygt. Hvert år leverer vi mere end syv millioner profilartikler til både inden- og udenlandske kunder. Send os en besked eller ring til os på +45 97 49 21 44, så hjælper vi jer videre. Alle beskeder besvares indenfor 24 timer.
ID® Ansvarlighedsrapport 2023/2024 Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a". Se her