Produktcertificeringer
EU Ecolabel
EU Ecolabel er EU's officielle miljømærke. Inden for tekstilindustrien er der fokus på mere bæredygtigt landbrug, energieffektivitet, mindre forurening i produktionsprocessen og færre skadelige stoffer. EU Ecolabel er din garanti for, at tøj mærket med EU Ecolabel belaster miljøet mindst muligt. Miljømærket sikrer, at tøjet ikke indeholder pesticidrester og andre miljøskadelige kemikalier, at miljøvenlige farvestoffer er blevet anvendt, og at spildevandet håndteres ansvarligt.
Læs mere på EU Ecolabels officielle hjemmeside her

OEKO-TEX® STANDARD 100, Annex 4, produktklasse 2
OEKO-TEX® sikrer, at produktet overholder grænseværdierne for indholdet af sundhedsskadelige stoffer. OEKO-TEX® er et af verdens førende mærkninger af tekstilprodukter, der er undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer. Tøj mærket med OEKO-TEX® STANDARD 100 er underlagt krav om pH værdi og om indhold af eksempelvis pesticider og tungmetaller i tøjet.
Læs mere her

OEKO-TEX® STANDARD 100, Annex 6, produktklasse 1
ID® har et stort udvalg af OEKO-TEX® STANDARD 100 certificerede produkter samt OEKO-TEX® STANDARD 100, annex 6, produktklasse 1, som stiller yderligt skærpede krav til tøjets indhold af sundheds- og miljøskadelige stoffer.
Læs mere her

OEKO-TEX® ORGANIC COTTON, annex 6, produktklasse 1
Certifikatet dækker over produkter fremstillet af 100% økologisk bomuld. Certificeringen sikrer, at produkterne overholder grænseværdierne for sundhedsskadelige stoffer og er GMO-fri, dvs. fremstillet uden brug af genmodificering. Produkterne er verificeret fra farm til færdigt produkt, og certificeringen giver garanti for, at produkterne opfylder yderligere skærpede krav i Annex 6, produktklasse 1.
Læs mere her

OEKO-TEX® ORGANIC COTTON Blended, annex 6, produktklasse 1
Certifikatet dækker over produkter fremstillet med mindst 70% økologisk bomuld. Certificeringen sikrer, at produkterne overholder grænseværdierne for sundhedsskadelige stoffer og er GMO-fri, dvs. fremstillet uden brug af genmodificering. Produkterne er verificeret fra farm til færdigt produkt, og certificeringen giver garanti for, at de opfylder skærpede krav i Annex 6, produktklasse 1.
Læs mere her

OEKO-TEX® STANDARD 100, Recycled, annex 4, produktklasse 2
OEKO-TEX® Recycled certifikatet dækker over produkter, som indeholder mere end 20% genanvendt fibermateriale. I forbindelse med genanvendelse af materialet gennemgår det særlige test procedurer. OEKO-TEX® er din garanti for, at tøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.
Læs mere her

OEKO-TEX® STANDARD 100, Recycled, annex 6, produktklasse 1
OEKO-TEX® Recycled certifikatet dækker over produkter, som indeholder mere end 20% genanvendt fibermateriale. I forbindelse med genanvendelse af materialet gennemgår det særlige test procedurer. OEKO-TEX® er din garanti for, at tøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer, Annex 6, product class 1 stiller yderligere skærpede krav.
Læs mere her

Medlemskaber & initiativer
OEKO-TEX® STeP - Virksomhedscertificering
STeP-certificeringen fra OEKO-TEX® bekræfter vores ansvar som virksomhed for både mennesker og miljø. Den sikrer tøj af høj kvalitet med lang levetid, fremstillet med omtanke for arbejdsvilkår og ansvarlighed. STeP-certificeringen sikrer en ansvarlig tilgang gennem hele forsyningskæden.
Læs mere her

Better Cotton Initiative
ID® er medlem af Better Cotton og støtter arbejdet med at forbedre den globale bomuldsproduktion – både for de mennesker, der dyrker bomuld, og for det miljø, den vokser i.
Vi indkøber Better Cotton gennem et mass balance-system. Det betyder, at bomulden ikke kan spores direkte til det færdige produkt, men at vores indkøb bidrager til investering i mere ansvarlige dyrkningsmetoder hos bomuldsbønder verden over.
Læs mere om Better Cotton og mass balance-systemet på deres hjemmeside her.

Bureau Veritas
Bureau Veritas koncernen er i dag en af verdens største virksomheder indenfor inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. De leverer ydelser af høj kvalitet til at hjælpe kunder med at imødekomme de voksende udfordringer for kvalitet, sikkerhed, miljøbeskyttelse og socialt ansvar.
Læs mere her

Amfori BSCI
ID® er medlem af amfori BSCI. BSCI (Business Social Compliance Initiative) er en sammenslutning af 750 europæiske virksomheder, der har formuleret et sæt af fælles etiske spilleregler for indkøb og produktion i lande uden for EU. Det vil sige produktion, hvor der ikke foregår børnearbejde, tvangsarbejde eller nogen form for diskrimination. Garanti for at de ansattes arbejdsmiljø er sikkert samt rimelige løn- og arbejdstidsvilkår. Reglerne tager også omfattende hensyn til miljøet.
Læs mere her

Accord
Aftalen om Brand og Bygningssikkerhed i Bangladesh (the Accord), fra 1. november 2023, er en tre-årig uafhængig, juridisk bindende aftale mellem producenter, forhandlere og fagforeninger indenfor tekstilbranchen med henblik på at opbygge en sikker og sund Ready made Garment (RmG) industri i Bangladesh.
Læs mere her

FN Global Compact
ID® deltager i Global Compact initiativet. Hos ID® ønsker vi stadig at handle ansvarligt og bidrage til en bæredygtig udvikling. Så vi er stolte af vort medlemsskab af FN’s Global Compact. Det giver os en base for at arbejde med de internationalt anerkendte konventioner om: Menneskerettigheder - Ansættelsesforhold - Miljø - Anti-korruption

ID® Ansvarlighedsrapport 2024/2025 Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a". Se her