Lagerløsning
INDSAMLET TEKSTILAFFALD GENANVENDES TIL T-SHIRTS
- En T-shirt, der bringer frivillige og gæster sammen på Venø Festivalen og fortæller en historie om ansvarlighed og lokalt engagement.
Venø Festivalen, kendt for sin intime atmosfære og sit fokus på familievenlige oplevelser, har i år valgt en RE-CARE T-shirt fra ID® Identity. T-shirten indeholder 20% genanvendte fibre indsamlet fra danske husholdninger og fortæller dermed en historie om ansvarlighed og lokalt engagement, der går hånd i hånd med festivalens værdier.
Samler frivillige og gæster
Over 150 frivillige arbejder sammen for at skabe en fantastisk oplevelse for 600 gæster, og her spiller fælles beklædning en vigtig rolle. RE-CARE T-shirten fra ID® Identity har skabt et stærkt fællesskab blandt hjælperne og gør det lettere for gæsterne at finde frem til festivalens mange frivillige.
"T-shirten har været med til at skabe fællesskab – især for de nye frivillige, der hurtigt kunne finde hinanden. Samtidig er det en fantastisk måde at tage et minde med hjem fra festivalen," fortæller Stefan Tholstrup Schmidt fra arrangørgruppen.
Mange frivillige fortsætter med at bruge T-shirten efter festivalen, hvor den også er et symbol på de oplevelser og det fællesskab, de har været en del af.
Fokus på genbrug
Med RE-CARE T-shirten fik Venø Festivalen en løsning, der ikke kun understøttede deres værdier, men også tilførte praktiske fordele. T-shirten gav frivillige en fælles identitet og blev et varigt minde, der kunne bruges både under festivalen og bagefter. Samtidig kombinerer T-shirten genanvendte fibre og høj kvalitet – en løsning, der både er funktionel og værdiskabende for alle parter.
"Vi ønskede en T-shirt, der kunne samle vores frivillige og samtidig give dem noget brugbart, som de kan tage med sig og værdsætte længe efter festivalen," fortæller Stefan.
En T-shirt, der kan bruges igen og igen
"Det er ikke kun festivalens frivillige, der er glade for T-shirten. Hvert år har gæsterne på festivalen mulighed for at købe T-shirts med festivalens logo. Gæster køber ofte en T-shirt med hjem som et minde fra festivalen, og vi oplever, at gæsterne også bruger den efter festivalen", siger Stefan. ”Vi lægger vægt på, at det tøj, der sælges på festivalen, skal være af høj kvalitet, så det kan bruges igen og igen. Gæsterne var begejstrede for historien bag T-shirten. Det er dejligt at kunne tilbyde noget, der ikke kun er praktisk, men også understøtter vores værdier," tilføjer han.
Fakta om RE-CARE T-shirten
RE-CARE T-shirten er fremstillet med 20% genanvendte fibre, blandt andet fra tekstilaffald indsamlet i danske husstande.
Det unikke melerede udtryk skyldes, at stoffet ikke indfarves, hvilket sparer ressourcer i produktionen. Kombinationen af genanvendte og konventionelle fibre sikrer både kvalitet og holdbarhed.
Et stærkt samarbejde
Valget af ID® Identity som leverandør blev gjort i tæt samarbejde med deres lokale forhandler MR. Arthur, der var i tæt dialog med arrangøren om valg af den rigtige T-shirt.
"Samarbejdet har fungeret upåklageligt. Vi følte os godt vejledt og fik en løsning, der passede perfekt til vores behov," slutter Stefan.
Med valget af RE-CARE T-shirten ønskede Venø Festivalen at sætte fokus på ansvarlighed og samtidig styrke fællesskabet, som er en grundlæggende værdi for dem. T-shirten er mere end bare en praktisk genstand – den er et symbol på sammenhold og et minde fra festivalens helt særlige ø-oplevelse.
Med RE-CARE T-shirten har Venø Festivalen vist, hvordan en T-shirt blandt de frivillige og gæster kan styrke både fællesskab og visuel identitet. ID® Identity tilbyder løsninger, der kombinerer funktionalitet, kvalitet og værdi – perfekt til enhver organisation, der ønsker at gøre deres beklædning til en del af deres historie.
Tal med en af vores Private Label kunder
Har I lyst til at høre mere omkring vores Private Label kunders oplevelse og erfaringer? Vi sætter jer gerne i direkte kontakt med en eller flere af dem. Udfyld formularen herunder, og vi vender tilbage til jer hurtigst muligt.
ID® Ansvarlighedsrapport 2023/2024 Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a". Se her