Mød designeren

"Et godt design og en god pasform er altafgørende, så medarbejderne kan føle sig godt tilpas, og yde deres bedste."

Ready - Set - Design

keyboard_arrow_down

I stedet for at jagte sæsonens trends, har vi hos ID® fokus på at skabe Corporate Wear med et klassisk, tidløst og langtidsholdbart design. Tøj der ikke går af mode og holder pasform og farve vask efter vask og kan bestilles igen og igen -  år efter år. Vi har stillet vores designer Lene fem spørgsmål - læs med og få et indblik i designprocessen hos ID®.

Fem spørgsmål til designeren

1. Hvordan opstår idéer til et nyt design?

Idéer til nye designs tager udgangspunkt i vores produktstrategi. Vi har fokus på at udvikle produkter, der løser konkrete behov hos vores kunder, og som styrker en fælles identitet. Det er meget vigtigt for os at tilbyde løsninger designet ud fra holdbare kvaliteter samt at designet og pasformen sikrer, at produktet har en lang levetid.

Inspiration finder vi mange steder, - det kan både være i vores hverdag, på inspirationsrejser eller på kunde- og leverandørbesøg. Vi arbejder altid på at have et komplet produktsortiment som er tidssvarende. Nye artikler kan spænde fra tilføjelse af størrelser og nye farver til helt nye produkter.

Vi arbejder kontinuerligt med, hvad vi kalder 'designbobler'. Her går vi ud fra et tænkt behov og arbejder med nye designidéer, hvor metervarer og artikler kan yde support til vores kunder og dække et behov på en bedre måde end i dag. Dette arbejde strækker sig ofte over år inden, vi er fuldt ud tilfredse med resultatet.

2. Hvordan vil du beskrive et godt design?

For mig er hemmeligheden bag et godt Corporate Wear design et design, som er tidløst og med en gennemtænkt funktionalitet, god pasform og et produkt som kan bruges igen og igen - vask efter vask. Et godt design kan indgå i mange forskellige sammenhænge, løse et behov for mange og ikke mindst skabe et fællesskab samt et udtryk, som tjener vores kunders budskab bedst muligt.

I vores sortiment findes ikoniske klassikere, der har designrødder mere end 27 år tilbage i tiden. De er alle sande eksempler på, hvad et godt tidløst design kan - de går nemlig aldrig af mode.

3. Hvordan sikres den gode kvalitet?

Kvalitet har altid været en del af vores DNA. Vi tror på, at et godt produkt, der holder længe, er langt mere etisk og miljøvenligt end 'brug og smid væk' kulturen. Derfor er netop kvalitetssikring også i højsæde, når vi designer et nyt produkt, hvor fokus altid er på valg af de rigtige kvalitetsmaterialer, en god pasform og farvekonsistens. Vi tager altid udgangspunkt i materialer og funktionaliteter, som er testet og afprøvet og fra leverandører, som vi har langvarige samarbejdsrelationer med.

Vi foretager løbende produkttests i vores Quality Lab, men lige så vigtigt er det, at vi også tester ude hos brugerne, der anvender vores tøj hver eneste dag, så vi efterfølgende kan evaluere på slitage, og optimere produktets kvalitet. Et grundigt forarbejde og løbende evaluering sikrer den gode kvalitet.

4. Hvordan ser en typisk designproces ud?

Designprocessen består af flere forskellige faser, hvor både produktchefen, konstruktøren og jeg som designer løbende, er i tæt sparring, så vi både sikrer et godt design, en god pasform og valg af de rigtige materialer.

En typisk designproces består af tre dele: Trend, inspiration og sourcing. Hos ID® jagter vi ikke sæsonens trends, men det er alligevel vigtigt, at vi ved, hvad der rører på sig. Derfor starter en designproces også altid med, at vi undersøger trends og finde inspiration, hvorefter jeg laver et oplæg til en produktplan og flere forskellige designs, som vi får udviklingsprøver hjem på. Netop udviklingsprøverne er et vigtigt redskab for os, da det er disse vi bruger til evaluering, tests og tilpasning af pasform. Nogle gange kan denne proces køre frem og tilbage flere gange - indtil vi er helt tilfredse, og det endelige design kan igangsættes.

5. Dit bedste råd til, hvordan man kan forlænge tøjets levetid:

Pas på dit tøj, og vask det kun når det er nødvendigt - luft indimellem gerne dit tøj i stedet, da det også kan være med til at opfriske det. Inden du vasker dit tøj, er det altid en god idé at tjekke vaskeanvisningen, som sidder i siden af tøjet og fortæller dig, hvordan tøjet tåler at blive vasket. For vasker du dit tøj korrekt holder det længere.

Vi har lavet en guide til, hvordan du forlænger dit tøjs levetid med 10 simple vaskeråd. Se guiden her.

Designerens favoritter lige nu

Skal vi hjælpe med logotryk?

Effekten af Corporate Wear øges markant, når det bærer virksomhedens logo. Vi hjælper med påsætningen. Det er nemt, hurtigt og tidsbesparende.

Læs mere

Corporate wear

More than sportswear

Passion for shirts

Made to last

Tidløst Corporate Wear

Corporate Wear med et klassisk
og tidløst design forfinet
siden 1983

Fælles identitet

Tøj der understreger en fælles
identitet og styrker
fællesskabet

Find jeres farve

Vælg mellem mere end 60+
farver - der er også en
farve til jer

Ingen kompromiser

Skabt til at kunne bruges igen
og igen - holder pasform
og farve

Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a". BCI cotton ID® Ansvarlighedsrapport 2022/2023. Se her

keyboard_arrow_up